Til dig, der overvejer at gå på HF-IN
For at blive optaget på HF-Inklusion, skal du:
- være mellem 16 og 30 år
- have afsluttet 9. eller 10. klasse med Folkeskolens Afgangsprøve
- have en diagnose inden for autismespektret eller et lignende støttebehov
Sådan foregår optagelsen
Hvis du ønsker at søge om at blive optaget på HF-IN, så skal din ansøgning igennem en optagelsesprocedure. Her kan du følge trin for trin, hvordan proceduren foregår, og hvad du skal gøre.
-
Udfyld ansøgningsskemaet (du bliver sendt til HF og VUC Nordsjællands hjemmeside).
-
Sørg for at indsamle relevante udtalelser og dokumentation (se mere i skemaet).
-
Send det hele til beg@vucns.dksenest den 1. marts. Vi optager dog også efter 1. marts, hvis der stadig er ledige pladser.
-
Ansøgningerne bliver behandlet. Udvælgesen af ansøgere, der går videre til en indledende samtale, sker på baggrund af en helhedsvurdering af støttebehov, motivation og faglige standpunkt.
-
Hvis du er gået videre, bliver du senest en måned efter ansøgningsfristen indkaldt til en indledende samtale. Den varer en time og tager udgangspunkt i din nuværende situation for at finde ud af, om det er realistisk, at du kan leve op til de krav, der stilles på HF-IN. Til samtalen deltager du, en fra dit netværk og leder af HF-IN, Benedicte Guts, en specialvejleder og en mentor.
-
På baggrund af den indledende samtale vil nogle af ansøgerne blive indkaldt til en faglig screening.
Her bliver du testet i dansk, engelsk og matematik for at se, om dit faglige niveau er højt nok til at gennemføre HF-IN. Hver test varer i 30 minutter.
-
Senest to måneder efter ansøgningsfristen får du svar på, om du er optaget på HF-IN.
-
Hvis du får besked om, at du er optaget på HF-IN, vil du senere på foråret blive indkaldt til et optagelsessamtale, der varer en time. Til samtalen deltager du, en fra dit netværk, en mentor og leder af HF-IN Benedicte Guts. Formålet med samtalen er at afstemme dine og skolens forventninger i forhold til dit kommende uddannelsesforløb, så du får mest muligt ud af dine tre år på HF-IN.
➢ Hent ansøgningsskemaet på HF og VUC Nordsjællands hjemmeside
Du er meget velkommen til at kontakte Sputnik HF-Inklusion for yderligere informationer.