Nyhedsarkiv
Praktikfagskursus for unge på STU (01.04.16)
Sputnik har som et nyt forsøg samlet de STU-studerende fra vores afdelinger i København og Hillerød til et formaliseret praktikkursus i Kursuscenter Sputnik. Praktikfagskurset er et øverum i sig selv - et slags kursuskørekort - og giver samtidig de unge en grundviden om arbejdsmarkedsforhold, der er værdifuld, når de skal ud i eksterne praktikker. Vil du vide mere, kontakt Kamilla Kobæk på kla@skolensputnik.dk for mere information.
Julerabat på forårskurser (01.11.15)
Kursuscenter Sputnik udbyder seks kurser i foråret. Du får lige nu 10 % rabat på alle kurser og efteruddannelser. Skriv blot rabatkode "Nyhedsbrev2015" i kommentar-feltet, når du tilmelder dig. Rabatten gælder ved tilmelding inden nytår. Læs mere og tilmeld dig her.
Henriette Poulsen træder ind i Sputniks direktion (01.09.15)
Sputniks direktion får et nyt medlem - Henriette Poulsen, som indtil nu har været leder af Sputniks STU i Hillerød, og som nu bliver skolechef for tre Sputnik-skoler. Henriette har været ansat i Sputnik i 16 år, først som lærer og siden som souschef og afdelingsleder. Hun har startet Sputniks særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse i Hillerød sammen med souschef Torbjørn Berg i 2011. Torbjørn bliver ny leder i Hillerød, når Henriette fra i dag er en del af direktionen. For yderligere information kontakt Henriette Poulsen påhpo@skolensputnik.dkeller 26 18 02 86.
Første HF-årgang med autismediagnose bliver studenter (09.06.15)
Når de studerende får hue på til sommer, er nogle af dem ekstra stolte. Det lå ikke i kortene, at de kunne tage en ungdomsuddannelse, men med KVUC's og Sputniks 'HF Inklusion' er studentereksamenen snart en realitet. På HF Inklusion følger den unge HF-enkeltfagsforløb og har tilknyttet en mentor fra Sputnik, som blandt andet har fokus på at træne strategier til et indgå i et studiemiljø. Mentorstøtten nedtrappes gradvist over de tre år, og den unge forberedes til videreuddannelse på egen hånd. HF Inklusion blev oprettet for tre år siden, og det er dermed den første årgang, der får hue på i år. Stort tillykke til dem!
Læs mere om HF Inklusion og se filmen med Katja Borchersen, der var blandt de første studenter.
Sputnik på Folkemødet (09.06.15)
Mød Sputnik på Kæmpestranden J24 i Allinge i næste uge. Vi diskuterer blandt andet følgende temaer:
- De ikke-uddannelsesparate - hvad kan/skal vi gøre for dem?
- Redbull eller rugbrød - spiser de unge sundt nok?
Se mere - søg på Sputnik i Folkemødets kalender.
Sputnik STU vandt udbud i Københavns Kommune (08.04.14)
Borgerrepræsentationen i Københavns kommune besluttede i februar 2013 at sende STU uddannelsen i EU-udbud.
Vi "vandt" udbuddet. Vores STU-afdelinger på Svanevej bød ind på opgaven inden for 2 ud af i alt 4 kategorier. Nemlig kategori 2: "Udviklingsforstyrrelser ASF (autisme spektrum forstyrrelse)/ ADHD" og kategori 4: "Psykiske Vanskeligheder" i konkurrence med 18 andre STU tilbud. Vi er nu glade at kunne fortælle for at vi er blevet godkendt blandt 6 andre udbydere i Københavns Kommune.
Sputnik STU skal derfor de kommende 5 år levere STU til unge i København Kommune i begge kategorier.
Nyheder fra Skolen Sputnik, Sputnikkollegiet og Kursuscenter Sputnik
Læs flere nyheder fra Sputnik hos Skolen Sputnik, Sputnikkollegiet og Kursuscenter Sputnik.
Glem ikke at tilmelde dig vores nyhedsbrev nederst på hjemmesiden og giv os et 'like' på Facebook og LinkedIn, så følger du automatisk med.