Ny HF-Inklusionsuddannelse i Hillerød​

Efter stor succes med en særlig HF-klasse for unge med autisme og psykisk sårbarhed i København, åbner Sputnik nu sammen med HF og VUC Nordsjælland en ny HF-inklusionsuddannelse i Hillerød.

HF-IN er en 3-årig fuldt kompetencegivende HF, målrettet unge med autisme, angst, stress og lignende. 

​Fra sommeren 2017 starter Sputnik og HF & VUC Nordsjælland en ny klasse op for unge i Nordsjælland. 

Vi kan mærke en stor efterspørgsel fra forældre, vejleder og kommuner efter præcis sådan et tilbud, og vi er lykkelige over at vores nye HF-klasse netop er blevet støttegodkendt”, udtaler Rektor Ruth Kirkegaard. 

Projektet er støttet af EU, hvorfor kommunerne ikke skal betale for undervisningen, tilbage er kun et minimalt deltagergebyr (som er lovpligtigt), der tilbagebetales efter endt uddannelse”, fortæller Ruth Kirkegaard videre. 

HF-IN i Hillerød starter op til august med 18 nye unge mennesker, der enten kommer direkte fra folkeskolen, eller som har været ude et par år.  

I HF klassen er underviserne særligt kompetente til at undervise elever med disse psykiske udfordringer og samtidig er klassen og hver elev tilknyttet faste mentorer og støttepersoner fra skolen Sputnik STU, som deltager i alle timer. 

Der er afsat tid på skolen til lektieværksted med faglærere/mentorer til stede.

Elever går i deres egen HF klasse de første 2 år, og det 3. år vil eleverne deltage i flere valgfag med de øvrige elever på HF. Der er masser af mulighed for at deltage i sociale arrangementer på skolen, men der laves også helt særligt arrangementer kun for klassen (fx ”gamer-night”, film-aften og studietur), ligesom der vil være forældreaften hver halve år.

Nem adgang for unge med autisme i Nordsjælland

HF og VUC Nordsjælland ligger kun 700 meter fra stationen, så det er nemt at komme til for elever fra hele Nordsjælland. 


Kontakt

​Leder af Sputnik STU og HF-IN i Hillerød

☎ Torbjørn Berg 26 44 34 39

Læs om målgruppen

Læs om optagelse

Katja blev student i 2015 på HF-Inklusion i København. Nu får unge med autisme og psykisk sårbarhed i Nordsjælland også mulighed for at tage en HF.

Kontakt​oplysninger

Tilmelding til Nyhedsbrev

Sociale medier