Kenneth om Sputnik STU: Nu ved jeg, jeg kan blive til noget i livet

Kenneth Trier Tideman er tidligere studerende på Sputnik STU Hillerød. Her fortæller han åbent om sin historie og sine valg og giver gode råd til andre unge, som skal starte på STU eller ungdomsuddannelse.

Interview af Lene Holst Holmgård, kommunikationsmedarbejder i Sputnik

Han er på alle måder en almindelig, god fyr, der gør som almindelige unge – flyttede hjemmefra som 19-årig, lidt før hans mor synes, det var en god ide, fortæller halvplatte jokes med kollegerne fra uddannelsen og ser Game of Thrones på HBO.

Kenneth er 23 år gammel og har nogle udfordringer, der har fulgt ham siden folkeskolen. Han er diagnosticeret med Aspergers Syndrom og blev i sin barn- og ungdom også medicineret mod ADHD. Men det er ikke så meget diagnosen, der rumsterer, som det er den fysiske og psykiske mobning han blev udsat for i folkeskolen. Undervejs skiftede han skole, men hans lærere mente ikke, han var klar til at tage en 9. klasses FSA (folkeskolens afgangsprøve).

Da Kenneth startede på Sputnik STU i 2012 havde han derfor en del i bagagen og nogle både faglige og personlige frustrationer at arbejde med.

Ny på STU: Jeg var nervøs i starten

Hvordan var det for dig at starte på STU?”

Jeg var nervøs i starten over, hvad det var for noget – på det tidspunkt var STU’en her ny. Men der var masser af undervisere, så man havde altid hjælp, hvis man havde brug for det eller brug for nogen at snakke med. Så nervøsiteten forsvandt meget hurtigt, og jeg blev også meget hurtigt glad for at være her. Jeg fik at vide: ”Vi kan hjælpe dig med at få din 9. klasses-eksamen, og du kan komme på musikholdet, så du også får mulighed for at være kreativ. Det bliver ikke kun skoleverden.” Så jeg fik lige pludselig alle de muligheder, jeg havde brug for at komme igennem en såkaldt ’almindelig arbejdsdag’.”

Hvad betød det for dig?

"Det har betydet alverden for mig. Hvis jeg ikke var blevet optaget her, ved jeg ikke, hvor jeg ville være lige nu. Jeg ville sandsynligvis være håbløst jobsøgende uden at være i stand til at finde noget som helst. Jeg tror heller ikke, jeg var flyttet hjemmefra. Så hvis jeg ikke havde været her, var jeg nok blevet én af dem, der var blevet tabt gennem uddannelsessystemet.”

Det er vigtigt, vi er ligeværdige

Hvad gjorde STU’en for at du ikke ’blev tabt’?

”Det var både den tålmodighed, underviserne havde, men også den forståelse de havde, f.eks. at det ikke nytter noget at tale ned til de studerende. Jeg har altid haft et problem med, hvis en lærer talte ned til mig og ikke betragtede mig som ligeværdig. Så tænkte jeg hurtigt: ’Det der, det gider jeg ikke’. Her på STU’en kunne de f.eks. sige ’Ja, jeg er underviser, og du er studerende. Jeg er ældre end dig, og jeg har mere erfaring end dig, men vi kan godt se hinanden i øjnene og tale som voksne mennesker.’”

Mens Kenneth gik på STU’en, havde han en guidelærer, som støttede ham i hans faglige, personlige og sociale udvikling.

Hvad synes du om det at have en guidelærer?

”Jeg synes, det er et meget godt system. Hvis man er syg, ved man, hvem man skal melde sig syg til, og hvis man har brug for at tale med nogen, ved man, hvem man altid kan hive fat i. Det har jeg brugt min y-lærer til i ny og næ, men jeg har også brugt Torbjørn (leder og daværende praktikkoordinator), som havde nogle gode kontakter i forhold til uddannelse og praktik.”

Var der noget, du ikke brød dig om på STU’en

”Der er ikke ret meget, men der var et tidspunkt, hvor jeg stoppede på musikholdet. Nogle af de nye elever var meget kræsne med, hvilke sange de ville spille, og ville kun spille dem, de selv kunne lide. Jeg foretrak selvfølgelig også min egen musik, men var villig til at bøje mig. Der synes jeg, lidt for tit jeg oplevede, at nogle af de nye elever kunne vælge en sang spontant og få lov til det, hvor der ikke blev lyttet til mine forslag.” ​

Kenneth kan stadig få sin guidelærer,
​Louise, til at
grine.

Hun har fulgt ham alle tre år på STU’en.​

En kombination af voldsom kaos og fredelig harmoni

Musikken fylder meget for Kenneth. Han spiller bas, trommer, guitar og øver vokaler – ikke som almindelig sang, men distortede vokaler; vi er ovre i metalgenren. Han kan lide meget musik, men har en særlig forkærlighed for Metallica:

”Det er den måde, de gennem deres karriere har eksperimenteret med forskellige genrer. De startede med noget meget hurtig trash metal. Så begyndte de ret tidligt i karrieren at kombinere det hurtige og rå med rolige ballader, det er en ret perfekt kombination. Det tiltalte mig meget, at der var både det voldsomme kaos og den fredelige harmoni.”

Kan du genkende noget af det hos dig selv?

”Delvist. Der er nogle af Metallicas sange, der har betydet voldsomt meget for mig. Hvis jeg var depri, hørte jeg rigtigt meget ’Fade to black’, som handler om, hvordan man kan miste sin mening med at leve. Hvis jeg bare havde haft en lortedag, havde jeg brug for at høre ’Master of puppets’ eller ’Motorbreath’.

Når jeg har været nede, er jeg primært kommet op igen gennem musikken.”

Det sociale var en god sidebonus

Har du haft nogen venner på STU’en?

”Jeg har haft nogle stykker. Min musikkammerat fra musikholdet holdt jeg meget fast i, og jeg snakker også med ham den dag i dag. Det var ikke noget, jeg tænkte så meget over, det var bare en god sidebonus.”

Gjorde underviserne noget for, at man havde det rart sammen?

”For dem, der har behov, gør de en ekstra indsats. Men de er egentlig meget gode til at lade de studerende snakke med hinanden. De studerende er også gode til at tackle nye på STU’en – de kaster sig ikke over dem, men siger selvfølgelig ’hej, hyggeligt at møde dig’ og lader de nye selv vælge, hvornår de vil ind i gruppen, og hvor meget de vil ind i gruppen. Der var aldrig noget pres på at blive en del af fællesskabet. Du tager det i dit eget tempo.”

Uddannelsen og fremtiden

Hans undervisere fortæller om ham, at han er velbegavet og klarer sig til overmål i forhold til de prognoser, som andre har sat for ham. Og Kenneth selv stråler, når han fortæller om sin ungdomsuddannelse.

Hvordan fandt du ud af, at du ville være bygningsmaler?

”Det var en instinktiv tanke, der slog ned i mig som et lyn på den sidste del af STU’en: Maler - kunne det måske være vejen? Så talte jeg med Torbjørn (leder af Sputnik STU Hillerød), som skaffede mig en uges praktik i Multiklassen på Erhvervsskolen Nordsjælland. Læreren derovre vurderede, at jeg havde et godt potentiale.Det var ikke alle, der blev anbefalet at gå videre. Nogle havde stadig det, jeg kalder Folkeskolesyndromet. De er ikke mødestærke nok, og de er ikke mentalt stærke nok. Tonen kan være hård, og når du kommer ud fra skolen, skal du kunne tage meget kritik. Du skal selvfølgelig ikke finde dig i alt, men du skal kunne tage kritik fra din mester.

Jeg bruger nogle gange et citat fra Spartacus: ”Make it a thing of iron and see it settled” – altså at det du modtager, må du støbe om til jern i maven. Det har jeg arbejdet med.”

Hvad betyder din diagnose?
​”Jeg kan ikke bruge diagnoser til noget. For mig er det bare bogstaver. Vi har alle sammen noget, vi kæmper med. Der er nogle ting, jeg har svært ved, og så er der til gengæld nogle områder, hvor jeg er bedre end gennemsnittet. Jeg er f.eks. ekstremt pligtopfyldende og mødestabil. Jeg kommer altid til tiden; arbejdet skal se godt ud og gøres så godt som overhovedet muligt. Min erfaring er, at man godt kan sige til f.eks. en arbejdsgiver: Det her har jeg svært ved; det her er jeg til gengæld rigtigt god til. Det sætter de pris på.

Noget for dig?

Hvis du er i tvivl om, om Sputnik STU er noget for dig, har du mulighed for at komme i en intropraktik, inden du beslutter dig. Læs mere om intropraktik her.

Læs også: Interview med Josefine fra Sputnik STU København.

Navn: Kenneth Tronier Tidemann

Alder: ​23 år

Bopæl: Birkerød

Uddannelse: Går på maleruddannelsen på Erhvervsskolen Nordsjælland

STU: Gik på Sputnik STU Hillerød fra 2012-2014

Fem hurtige til Kenneth

Hvad var din bedste oplevelse på STU’en?

”Det allerførste år havde vi et rigtigt fedt musikhold. Der spillede vi også den første koncert i mit liv – det var for studerende, undervisere og forældre, der var 35 mennesker til den første koncert og 65 til den næste. Det var en rigtigt fed periode.”

Kan du give et godt råd til andre, der skal starte på STU?

”Du har ingen grund til at være nervøs for at starte her. Alle kæmper med et eller andet. Hvis de ikke havde nogen problemer, var de ikke startet her, så man skal ikke føle sig udenfor.”

Kan du give et godt råd til andre, der skal starte på en erhvervsuddannelse?

”Den er lidt mere ’tough’, men: Du skal være forberedt på, at komme ind i den voksne verden. Der er ikke noget med ’jeg gider ikke’ og ikke noget med at komme for sent, for så bliver du sparket ud, inden der er gået halvanden måned. ”

Hvad er det vigtigste faglige, du tager med fra STU’en?

”Jeg tog min FSA (folkeskolens afgangsprøve) med rigtigt høje karakterer. Den første eksamen jeg tog, som også var den første i hele mit liv, var mundtlig dansk, hvor jeg scorede et 12-tal.”

Hvad er det vigtigste, du har lært om dig selv på STU’en?

”Jeg kom over den bakke, der hed ’Jeg kan godt blive til noget i livet.’ Jeg har stadig noget, jeg bokser med, men det er der også plads til, også i voksenlivet.”​​

Kontakt​oplysninger

Tilmelding til Nyhedsbrev

​Få nyt fra Sputnik i din indbakke

Sociale medier