eSport​

Er du vild med gaming, og vil du spille sammen med andre? Så er eSport på IT- og Erhvervsrettet linje måske noget for dig. 

Vi har samarbejde med Hillerød eSport-forening, som bruger vores lokaler, når STU'en er lukket. Vi kan derfor bruge deres professionelle gamerpc'er og gamerstole. 

Hvad laver man på eSport?

Vi spiller bl.a. CounterStrike: Global Offensive, og du bliver en del af et hold, som har den samme interesse som dig. 

Vi arbejder med:

  • Spilteknik, strategi, planlægning og kommunikation
  • Personlig udvikling, stress, temperament og håndtering af konstruktiv kritik
  • IT-kompetencer og online adfærd

  • Fysisk træning, mental træning, udholdenhed, kost og søvn​

Meget mere end computerspil​

​For at blive dygtig til eSport skal man være i god fysisk form for at kunne reagere hurtigt og træffe gode beslutninger. Derfor har man også en fysisk aktivitet på eSport, som kan være nerfgun-shooting, fitness eller lignende. 

​Når man dyrker eSport får man også styrket sine personlige og sociale kompetencer, fordi man skal være en del af et hold, planlægge sammen og håndtere stressende spilsituationer.

Vidste du, at...

Sputnik STU var den første STU i Danmark, der tilbød eSport på linje. Læs artiklen om eSport på Sputnik STU Købehavn. ​

Ring og aftal et besøg, hvis du vil høre om eSport på STU og se vores faciliteter. 

Kontakt​oplysninger

Tilmelding til Nyhedsbrev

Sociale medier