HF-praktik

HF-Praktik er for dig, der drømmer om at fuldføre en ungdomsuddannelse i det ordinære uddannelsessystem. Modulet er en del af studierettet linje.

På HF-praktik har du mulighed for at læse HF-enkeltfag med særlig støtte. Undervisningen foregår både på Sputnik STU og VUC Nordsjælland, begge dele i Hillerød.​​

Vi udbyder et fag pr. halvår​, og undervisningen foregår på små hold med ca. 10- 15 studerende.

Der er typisk 2 dage om ugen, hvor undervisningen foregår på VUC Nordsjælland, og det tager cirke 5-10 minutter at gå derned fra vores egne lokaler. 

Hvordan foregår det?

Undervisere fra VUC Nordsjælland står for den faglige undervisning og fører til eksamen i HF-enkeltfag. Herudover får du tilknyttet en guidelærer fra Sputnik, som deltager i undervisningen og pauserne og støtter dig i dine individuelle udfordringer, så du på sigt for de bedst mulige vilkår for at blive studerende på egen hånd.

Støtte til sociale og personlige kompetencer

De sociale og personlige kompetencer er en vigtig del af at tage en uddannelse. På HF-Praktik arbejder vi derfor - udover den faglige læseplan - med det, vi kalder "den anden læseplan". Her samarbejder vi om at udvikle almene studiekompetencer, som er alt det, der ikke har direkte med det faglige at gøre; fra VUC-centrets opbygning, tilmelding til fag, brug af studievejledning og støtte, til de skrevne og uskrevne sociale regler i en klasse og på en HF-uddannelse.

 

Den indeholder blandt andet hjælp og støtte til:

  • studieteknik og motivation
  • stresshåndtering og eksamensangst
  • gruppearbejde og relationer
  • døgnrytme og kost
  • boligsituation og økonomi
  • socialt netværk
  • forståelse af sociale normer og regler.

Noget for dig?

Er du i tvivl om, om HF-Praktik er noget for dig? Så ring og aftal et besøg, hvor du kan se skolen og møde nogle af de nuværende elever.

Særligt til sagsbehandlere

HF-Praktik udbydes også som forløb under Lov om aktiv beskæftigelsespolitik. Hvis du vil vide mere om mulighederne, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os.

Kontakt​oplysninger

Tilmelding til Nyhedsbrev

​Få nyt fra Sputnik i din indbakke

Sociale medier