​Den studieforberedende linje

​Den studieforberedende linje er for dig, der gerne vil prøve kræfter med det ordinære studiemiljø og måske drømmer om at tage en HF eller anden ordinær ungdomsuddannelse. Sputnik STU samarbejder med KVUC, og det giver dig mulighed for at afprøve og videreudvikle dine kompetencer i trygge rammer.

Skolefag

Hvis du mangler prøver i nogle skolefag, kan du gøre det hos os. Vi udbyder en bred række fag, f.eks. dansk, engelsk og matematik, og du kan gå til eksamen hvert halve år i de mest almindelige fag. Uanset hvilken linje du vælger at gå på, kan du tage eksamen i dansk, engelsk eller matematik. Læs mere om skolefag på AVU- og HF-niveau

HF-praktik

Som en del af den studieforberedende linje kommer du i HF-praktik. Undervisningen foregår på KVUC (Københavns Voksenuddannelsescenter) i et fast lokale på faste dage. Undervisningsholdet er på maks. 12-14 studerende, så der er tid til den enkelte. Du vil være to dage på KVUC og resten af ugen i Sputnik

Undervisningen

HF praktik består af to halvårlige HF enkeltfag på et uddannelsesår. Undervisningen gennemføres af en HF-lærer og vil derfor minde om den undervisning, man får på en almindelig HF.

Samtidig er du tilknyttet en guidelærer fra Sputnik STU, som støtter dig gennem hele forløbet. Vi arbejder blandt andet med:

  • studieteknik og notatteknik
  • læsehastighed
  • studietræning
  • gruppearbejde
  • projektopgaver
  • stresshåndtering og eksamensangst
  • døgnrytme og kost
  • hvordan giver og får man hjælp?

Du har mulighed for efterfølgende at søge om optagelse på HF Inklusion

Kontakt​oplysninger

Tilmelding til Nyhedsbrev

​Få nyt fra Sputnik i din indbakke

Sociale medier