​IT- og multimedielinjen

​IT- og multimedielinjen er for dig, der har interesser og kompetencer inden for IT, programmering, hardware, grafik og spiludvikling. Hos os kan du lære mere om IT og få afklaret, hvilke muligheder, der findes for dig.

Det handler om dig

Uanset hvordan dine IT-interesser er, så møder vi dig lige der, hvor du er. Vores studerende har forskellige interesser og behov. Vi har en nysgerrig og åben tilgang og forsøger at få de nyeste trends med inden for IT, gadgets og spil til at indgå i undervisningen.

Vi arbejder med:

  • IT-support
  • Spilindustrien
  • Grafik
  • Multimedier
  • Software, hardware og operative systemer
  • 2D og 3D
  • Animation
  • Opfindelser og kreative processer
  • Udvikling og fordybelse
  • PC-kørekort
  • Counter-Strike, LAN-party og sociale medier.

Skema

Vores dage er i faste rammer. Du får et individuelt skema ud fra din grundlæggende IT-faglige profil, og du får en fast underviser. Vi forsøger at kvalificere og understøtte din interesse for IT ved at have fokus på både det seriøse og sjove ved IT-teknologi. Dele af undervisningen tilbyder vi i samarbejde med andre IT-uddannelser og kursuscentre.

Fagbånd

Uanset hvilken linje du vælger at gå på, kan du tage prøver i dansk, engelsk eller matematik.. Undervisningen på fagbånd tager udgangspunkt i, hvad du er god til, og hvad du har brug for hjælp til. Vi møder dig, der hvor du er, og hjælper dig videre.

Perspektiv på fremtiden

IT- og multimedielinjen giver dig mulighed for at dyrke din interesse samtidig med at du får målrettet din viden og styrket dine kompetencer. Vi hjælper dig med at afsøge dine muligheder og måske gøre IT til din levevej. Undervejs i uddannelsen har du mulighed for at komme i praktik. Hvis du ønsker det, kan én eller flere af disse praktikker være inden for IT-området. Praktikken ligger som et fast modul på IT-linjen.​

Kontakt​oplysninger

Tilmelding til Nyhedsbrev

​Få nyt fra Sputnik i din indbakke

Sociale medier